okay så tænkte jeg lige ville skrive på min blog. der sker egentlig ikke så meget. Rosa og jeg snakkede om idag at føle sig hjemme i sin værtsfamilie. og for at være helt ærlig syntes jeg at jeg føler mig hjemme i min familie, jeg føler jeg er en del af familien, og min familie betragter mig også som deres datter og søster. jeg er ikke helt sikker på at Rosa har nået det stadie endnu, jeg elsker Rosas familie og er rigtig gode veninder med hendes søster Hannah. men jeg kan på en måde godt lidt se hvorfor hun måske ikke føler sig 100% hjemme, f.eks. kalder de hende ikke for deres søster eller datter. hendes søskende siger "my mom", "my dad", og forældrene omtaler dem selv med deres rigtige navne ikke mom and dad. jeg ved godt for nogen af jer det lyder som ikke det helt store, men man det er en stor ting. ting der gør at jeg føler mig hjemme er nemelig når mine søskende siger, "where is mom and dad?", "this is my sister", og det gør det også nemmere for mig at kalde dem Mom and dad,i starten var det underligt men nu er det modsat jeg kan ikke lide at kalde dem Jamie and Aaron. Så er det også lidt som om de har virkelig høje forventninger til Rosa, de forventer hun straight A's, og det bare er en selvfølge at det har man. min familie forventer overhoved ikke det, de siger så længe jeg ikke har under C er det fint med dem, for de ved at det ikke er super vigtigt om jeg har A eller C. jeg ved ikke hun virker lidt nede over det, det forstår jeg endelig også godt jeg havde også mine dage den første måned hvor jeg var over bevist at jeg var det forkerte sted, men det bedste du kan gøre er at spørge dig selv om du kan leve med de ting du ikke forstår, eller om du føler dig støt, hvis ikke lev med det! ellers fortæl din værtsfamilie det! så er der foresten kun en dag tilbage til jeg tager til Chicago igen! man jeg glæder mig til at se alle mine YFU venner igen!